Maglemølle

You are currently browsing articles tagged Maglemølle.

Gennem 20 år har Maglemølleområdet levet sit stille liv tæt  byen. Man har dygtigt brugt bygningerne til iværksætteri, men der skal penge til vedligeholde og investere, ellers vil området forfalde.

Nu, hvor byrådet har sagt nej til Campus, bør kommunen derfor gå i spidsen for at investere i området. Det kan ske både ved at bede Næstved Havn f.eks. betale for en mulig rundkørsel ved indkørslen til Maglemølle og en ny vej ind i området fra Engvej. Kommune og havn kan også få Fabriksvej og indkørslen frisket op så indgangen bliver præsentabel så folk tør bevæge sig ind i området.
I langtidsplanlægningen kan kommunen f.eks. lægge et kommende badeland på Maglemølle, til erstatning for vores efterhånden halvgamle svømmehaller. Man kan også tænke udviklingshus og andre aktiviteter ind i området, så mange flere får glæde Maglemølle.

Tags: , , ,

Når de Radikale til aften foreslog at flytte planerne for Campus Næstved fra stationen til Maglemølle, nu hvor Dalum lukker, ligger det snublende nær, men vi skal ikke snuble i den sag.

Læsere af min blog ved, at jeg også mente Maglemølle var et godt område til Campus, fordi synergien mellem aktivt erhverv, studerende og kulturliv kan og vil blive et tiltrækkende miljø.

Men, byrådet har besluttet sig om Campusmig besluttet sig for stationen. Det er alle parter nu i gang med at panægge for. Jeg tror derfor at det er en romantisk drøm at flytte campusplanerne nu.

Dermed ikke sagt at Maglemølle bare skal ligge hen. Der er stadig mange muligheder, bare ikke havne- og industrifolkene holder for meget igen.

Tags: ,

Hvis Næstved Byråd siger ja til campus ved stationen skyldes det næppe det er den perfekte placering, men at “havnefolkene” de seneste måneder har gjort byrådsmedlemmerne usikre på placeringen på Maglemølle.
Havnefolkene – og det er ment i en positiv ånd – er bange for at enhver udvikling på Maglemølle der ikke kun er erhverv, vil skade Næstved Havn på sigt. Den bekymring står i vejen for reel udvikling på Maglemølle. Derfor har havnefolkene målrettet arbejdet på at få andre placeringer i spil og derfor er campus ved banegården nu det forslag som måske bliver vedtaget.
En del af det spil er også at magtbalancen i den socialdemokratiske byrådsgruppe er ændret. Havnefolkene – her Per Sørensen og Michael Rex – har mere indflydelse under den ny borgmester Carsten Rasmussen og har mere bevågenhed. Fordi han, i modsætning til den tidligere borgmester Henning Jensen, jo ikke bare kan “bestemme selv.” Han skal have flertal i gruppen, også når det gælder Campus.
Maglemølle er i dag i værksætteri og nogle miljøvirksomheder. Det er godt nok og skal afgjort ikke forklejnes, men hele området kører i 1. gear og man kommer ikke ud af stedet. De gamle bygninger forfalder og det kræver massive investeringer at gøre området attraktivt. Det kan hverken Maglemølle eller Havnen klare selv. Det kan kun Campus.
Derfor ville Maglemølle være det rigtige valg til Campus og gerne samme med arealerne på Vordingborgvej.
Placeringen ved banegården har nogle åbenlyse ulemper:
1. Det er begrænset, hvad der er af plads og der er ikke udvidelsesmuligheder.
2. Der er ikke plads nok til p-pladser – med mindre de bliver meget dyre.
3. Byggerod i 10 – 15 år midt i byen – hvor attraktivt er det, ikke mindst for de tusindvis af daglige pendlere.
Derimod har en placering både på Maglemølle og Vordigborgvej nogle indlysende fordele:
1. Der står ledige bygninger man kan rykke ind i allerede nu, f.eks. det tidligere Max Bank hovedkvarter.
2. Der er gode og nemme byggemuligheder (f.eks. ved rundbuehallen, N-hus grunden og det tidligere postcenter).
3. Der er gode trafikale forhold og plads til p-pladser (i hvert fald billigere end ved banen).
4. Det er tæt på Næstved Gymnasium ved Nygårdsvej.
5. Der er plads til fremtidig udvidelse – ikke mindst med de mange virksomheder som gerne skulle flytte til og bo tæt på Campus.
Hvis man placere værksteder, f.eks. EUC på Maglemøllesiden og undervisningslokaler (VUC, Handelsskole m.v.) på Vordingborgvejssiden, kan vi udnytte områdets geografi og det faktum at der er erhverv i forvejen. En lille bro over Kanalen fuldender billedet af et spændende miljø – hvorimod placeringen ved Næstved banegård blot vil virke indeklemt og “noget man har set før.”
Placeringen Maglemølle/Vordingborgvej er derimod ny og interessant.
Nogle vil argumentere for banegårdsplaceringen fordi der er kollektiv trafik. Det er et forfejlet argument, for den eneste kollektive trafik som ikke kan dirigeres rund er togene og de studerende kommer ikke med tog! De kommer ikke fra Vordingborg eller Ringsted eller Køge, nej de kommer fra oplandet, fra Fuglebjerg, Præstø, øst- og vestsjælland, hvor der ikke er togforbindelse.
Og, de kommer i bil, hvilket den fyldte p-plads ved Handelsskolen vidner om. Busserne kan man dirigere derhen, hvor vi gerne vil have dem – f.eks. Maglemølle og Vordingborgvej.
Alt i alt taler det for at man undersøger en placering i samdrift mellem Maglemølle og Vordingborgvej. Desværre tror jeg at det politiske miljø ikke tør tage den beslutning, men vælger banegården med argumenter som “nu skal vi beslutte os” og “det er det sikre.”
Måske. Personligt tror jeg at det er mest sikkert at der ikke kommer noget campus, hvis man vælger banegården – for hvorfor er det lige at Handelsskolen, Gymnasiet og EUC skulle flytte ned til banen? Det giver jo ikke noget nyt. Det kunne Maglemølle/Vordingborgvej derimod gøre.
Ved at sige banegården risikrer byrådet at campus-planen bliver bare endnu en stor plan…..til skrivebordsskuffen.

Tags: , , , , , , , , ,

En stillingskrig om Maglemølleområdet er indledt. På den ene side campustilhængerne og de faste havnemodstanderne i en alliance – på den anden side Dalum, havnefolkene og filsværkenthusiasterne som mener et campus vil ødelægge erhvervslivet.

Set fra undertegnedes udsigtspunkt tager begge parter fejl. Som både havne- og campustilhænger, mener jeg man skal se muligheder frem for problemer.

Næstved kan i længden ikke leve af, at det eneste der åbenbart kan bygges er supermarkeder. Vi skal også have andet.  Vi skal investere i nye arbejdspladser og derfor er Næstved Havns udviklingsplan med ny pakhuse er et stort aktiv for kommunen.

Det vil et campus på Magmølle også være. Flere uddannelser er fremtiden, hvis ikke Næstved kommune skal sakke bagefter Køge og Roskilde.

Efter papirfabrikken lukkede har Maglemølle levet et fint liv med iværksætteri i den stolte arkitektur, men også med bygningsforfald og alt for dårlig udnyttelse af de store haller. Som kommune er vi heldige at have et stå unikt område tæt på bymidten og det skal udnyttes aktivt.

Et campus mit i området vil, efter min opfattelse, være helt naturligt. Det er tæt på byen og midt i et aktivt erhvervsliv, hvor de studerende opleve virksomheder og skibe i daglig aktivitet i stedet for at lukke sig om sig selv i en akademisk verden i et byggeri ude på marken.

Vil campus så true erhvervet? Nej, ikke hvis man samarbejder om udviklingen. Bygninger kan støjsikres og områder med kørende materiel kan sikres. Eventuelle lugtgener skal under alle omstændigheder håndteres.

Ja, der er udfordringer og ja, det vil være dyrt at renovere bygninger. Ja, man skal naturligvis også undersøge andre placeringer for vi skal holde et åbent sind.

For Næstved håber jeg dog at både erhvervs- og uddannelsesfolk finder sammen om at udnytte Maglemølle og de bagvedliggende arealer.

Hele området er en usleben diamant der kan udvikles til glæde for hele byen og kommunen. Det må ikke gå i politisk hårdknude. Vi kan trods alt ikke leve af kun at bygge supermarkeder.

Tags: , , , , , , , ,

Siden Maglemølle Papirfabrik blev bygget i 30´erne har der kørt tog gennem Næstved by, fra jernbanestationen til Havnen. Indtil for et par år siden, da trafikken ophørte. Vist nok på grund af at det var billigere at køre godset med lastbil.

MY i aftensol på vej mod banen

Nu man man jo så kalde mig nostalgiker eller senromantisk, men jernbanesporet gennem Næstved by, fra banen, langs Farimagsvej og Rådmandshaven, videre af Havnegade og Fabriksvej, er en del af Næstveds industrihistorien og kulturhistorie.

Der er givetvis mange som ikke savner den skærende lyd af togvognenes hjul mod skinnerne, eller at skulle risikere at holde for toget ved et af de 4 lyskryds, hvor man kunne komme til det. 

Jeg har såmænd selv prøvet at køre langs med toget og holde for rødt både da toget passerede Fønix-krydset, Rådmandshaven, Ehlers-krydset og til sidst ved Hvedevænget. I Næstved hed det ikke “broen var oppe”, men “jeg måtte holde for toget,” hvis man kom for sent.

MY og MX trækker togvogne ved Fønixkrydset

Nu er der så planer om at tage jernbanesporene op. Ingen regner med at der igen kommer til at køre tog, hvilket kan undre, for man vi på EU-plan vist gerne have mere gros fra lastbiler over på banen.  Næstved Havn reklamerer i øvrigt stadig med at der er jernbane til Havnen.

Desuden har Teknisk Forvaltning fundet ud af, at man – vupti – kan bruge jernbanesporets trasse til at lægge nogle fjernvarmerør og 70 års kulturhistorie forsvinder med eet slag, foruden at muligheden for at Havnen igen skulle bruge jernbaneforbindelse forsvinder.

Jeg synes man begår en fejl ved at fjerne skinnerne. I det mindste bør man lade strækninger ligge som et minde om Næstveds industrihistorie. Det har man gjort, i langt større skala, ved nogle af de gamle jernværker i Ruhr, hvor naturen har fået lov at tage over, men man stadig kan få et indtryk af en aktiv industrifortid.

Gennem tiden har mange lokomotiver trukket jernbanevogne gennem Næstved. Billederne af de tidligere DSB MY´ere giver ikke lokomotiverne fuld retfærdighed – bl.a. fordi man jo ikke kan høre den dieselmotorens tunge gangkultur som den trækker togstammen op i fart.

Her er et link til en artikel om papirtoget og en avisartikel fra Fyens Stifstidende om den daglige tur og nogle videoer på youtube.

Tags: , , , , , , ,

Nu skal havnens sommerhusgrunde sælges kundgør Havneformand Per Sørensen (S). Årsagen er angiveligt en lov som lægger moms på grundpriser fra 1. januar 2011, men er det nu hele sandheden?

Havnen står jo ikke og mangler penge. Første januar 2010 stod der 40 millioner på kontoen.

Nej, årsagen er sikkert også at Per Sørensen har fået med den politiske gummihammer og er blevet banket venligt på plads af sine socialdemokratiske kollegaer i byrådet. De mangler nemlig penge i kommunekassen og Sørensen er derfor blevet presset til at sælge sommerhusgrundene så pengene kan styrke kommunekassen.

Det bekræftes i Sjællandskes artikel, hvor Per Sørensen (S) siger at havnen jo kan købe noget jord af kommunen “Hvis altså kommunen har behov for at få nogle kroner i kassen.” Det skal man nok ikke sige to gange til Henning Jensen (S), der gennem de seneste 4 år har tømt kommunekassen godt og grundigt.

Er det så fornuftigt? Siden 1805 har Næstved Havn ejet sommerhusgrundene på Lungshave. Det er ikke en kerneopgave for havnen at leje sommerhusgrunde ud, men ejerskabet er historisk betinget. Havnen har altid betragtet arealerne “arvesølvet” man passede på (også dengang borgmester Henning Jensen var formand for Havneudvalget). Plus at de giver havnen en stabil indtægt.

Det er naturligvis ikke forbudt at sælge, men når havnen før har solgt bygninger og arealer, er pengene brugt til havnens udvikling: Kraner, nyt pakhus, renovering af havnen m.v.
Det har været driftsøkonomisk fornuftigt, for det er aktiviteter som giver indtjening. At sende pengene i kommunekassen via grundkøb, giver ikke havnen indtægter eller bidrager til udviklingen.

Nuvel, efter havneformandens beslutning, bliver grundsalget vel en realitet. Ånden er kommet ud af flasken.

Må jeg derfor – helt for egen regning – give Havneformand Per Sørensen (S) et par ideer til, hvad han bør bruge pengene til, i stedet for at sende dem i kommunekassen.

Investere i Maglemølle
For det første kan havnen investere i Maglemølle. Man kunne f.eks. sætte den tidligere kraftcentral i stand til kontorer og erhverv. Det er en markant og historisk bygning i området.

Man kunne lave gennembrud i gamle haller, så de store arealer hvor papirmaskinerne stod, kan blive attraktive til udlejning  eller måske musik og koncerter?
Det har gjort det godt på Maglemølle Erhvervspark med iværksættere, tiden er kommet til fase to for området og området trænger mildest talt til “en kærlig hånd”.

Badeland
For det andet kunne havnen bygge et badeland på Maglemølle! Hvorfor ikke lade havnen stå for en del af investeringerne ved et nyt badeland (hvis man ellers må for loven). Så kunne kommunen lukke svømmehallen på Nygårdsvej og leje sig ind i havnens badeland i stedet for. Det vil være en stor attraktion for borgere ikke bare i Næstved, men i en stor del af syd- og vestsjælland.

For det tredie kunne havnen investere i vej og bane omkring havnen. F.eks. trænger Fabriksvej og indkørslen til Maglemølle til en opgradering og i den forbindelse bør banesporet bevares.

Der er rigelige muligheder for at investere ved og i havnens virksomhed, hvis man altså absolut skal sælge sommerhusgrundene.

Tags: , , , , , , , , ,

Haves: En unik industrihistorie. Rustikt spændende byggeri og utrolig mange m2, der kan bruges til oplevelser. Stedet er Maglemølle, tæt på Næstveds centrum. Det skal vi udvikle.

Da papirfabrikken lukkede, fik Maglemølle Erhvervspark dygtigt omdannet området til et mekka for mindre virksomheder. Men, der anes en udløbsdato i horisonten: Bygningerne slides. Indenfor de kommende år skal der investeres millionbeløb i vedligehold. Det er tid til plan 2.0 for Maglemølle.

Vi skal bruge den udfordring til at skabe en helt ny bydel. Det gjorde kommunen på kasernen da Gardehusarregimentet blev tvunget til Slagelse og kasernens 46.000 etagemeter i det hidtil ”lukkede land” er omskabt til en bydel med boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv.

Det samme kan ske på Maglemølle, bare med andre ingredienser. Boliger er ikke en mulighed, da loven forhindrer permanent bolig og erhverv sammen. Men, der er rigeligt andre formål. De store haller er som skabt til kulturaktiviteter og hvorfor ikke omdanne kraftcentralen til kontorer som en historisk pendant til Max Bank nye højhus ved den tidligere fattiggård.

Arkitekturen lægger op til oplevelser. De røde bygninger er fine eksempler på dansk industribyggeri og blander store ”klodser” med åbne pladser, løbegårde og små bygninger. Nye indtryk venter om hvert hjørne.

Gør som i Ruhr

I Ruhr-området i Tyskland har man stor erfaring med omdannelse af store industrianlæg.

Blandt de mere spøjse indslag er et pariserhjul, skåret ned gennem et gammelt tjærekogeri. Men hvad med en restaurant i kedelhallen, et badebassin for børnene eller et område for musik under åben himmel. Det behøver ikke være dyrt, men nyt og gammelt blandes, stort og småt ved siden af hinanden. Det giver oplevelser og gør området spændende.

Selv det rustikke forfald giver besøgende, når man bare lader naturen overtage igen, som i Landschaftspark Duisburg hvor områdets ”signatur” som industriområde roligt og sikkert bliver overtaget af naturen. Der er fyldt grus mellem de gamle jernbanespor som på den måde fungerer som stier i området.

Mulighederne på Maglemølle er mange: Kultur, iværksætteri, kontorer, musik, kunst og oplevelser. At udvikle de 90.000 m2 er en fælles opgave for kommune, havn og Erhvervspark.

Det er i modgangstider man skal forberede sig på opsvinget. Lige nu er alt sat på pause, men det vil igen blive attraktivt at investere. Måske først i 2011 måske først i 2013, men med en masterplan for Maglemølle der giver plads til erhverv, kultur og bymiljø er vi godt klædt på vej når investorerne vender tilbage.

Tags: , , ,