Mette Frederiksens børn i privatskole

You are currently browsing articles tagged Mette Frederiksens børn i privatskole.

Mette Frederiksen (S) udråbes nu som hykler, fordi hun, der før har kritiseret forældre, som sender deres børn i privatskole i stedet for folkeskolen, nu selv sender sit barn i privatskole.

Hun følger dermed fint trop i rækken af socialistiske politikere som siger eet, men gør noget andet. F.eks. gik den tidligere Enhedsliste-borgmester i Københanvns børn også i privatskole.

Jeg skal ikke klandre Mette Frederiksen for at træffe et personligt og principielt valg. Hun skal heller ikke klandres for dobbeltmoral eller hykleri, selvom det unægteligt forekommer nærliggende.

Derimod skal hun roses for modenhed! Ja, at turde gå mod tidligere bedrevidende holdninger og erkende at man kan blive klogere: Det er nemlig godt med et frit valg, også på skoleområdet.

Hvor Mette Frederiksen ligesindede ganske ofte har de rigtige meninger og ved, hvad der er godt for dig og dine – og ikke er bange for at gennemføre deres vilje med lovgivning – så har Mette Frederiksen nu forhåbentligt at personlig frihed til selv at bestemme heller ikke er så ringe endda. For, hvem skulle egentligt bedre end Mette Frederiksen vide, hvad der er godt for netop hendes barn? Nej vel?

Jeg håber bare, at Mette Frederiksen husker, at personlige frie valg – så som hendes valg af skole –  også gælder for andre mennesker, selvom man måske politisk er uenig i deres valg.

Tags: , , , , ,