Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0

Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_el(&$output, $comment, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0
Næstved Havn Arkiv - Søren Revsbæk

Næstved Havn

You are currently browsing articles tagged Næstved Havn.

På byrådsmødet tirsdag d. 5. november skulle budgettet for Næstved Havn behandles. Det er nemlig Næstved kommune som ejer havnen og dermed også byrådet der skal godkende havnens budget og regnskab. Men, sagen blev taget af.

Det skyldes at jeg har stillet en række spørgsmål til budgettet, men sagen har i øvrigt haft en lang tur gennem maskineriet. Da budgetforslaget først kom til Økonomiudvalget, sagde Økonomiudvalget at der ikke var overskud nok over de kommede år. Derfor gik budgettet retur til Havnebestyrelsen. Havnebestyrelsen fremsendte så et nyt budgetforslag, med bedre overskud.

Nej, ikke et billede fra havnen, men af undertegnede i lørdags på Axeltorv

En af måderne, man får bedre overskud på, er ved at sætte afskrivningerne ned. I stedet for vil man nedskrive værdien af havnens kraner, kajanlæg og bygninger. Når havnen har mindre værdier er der også mindre der skal afskrives og vupti: Mindre afskrivninger = bedre overskud i budgettet.

Det er jo ikke ulovligt. Kreativt måske og for mig ringer alarmklokkerne altid, når en virksomhed gerne vil ændre sine afskrivninger. Det er nemlig sjældent fordi man gerne vil afskrive mere/hurtigere, men fordi man vil have mindre afskrivninger = bedre resultat.

Der var bare det pudsige at Næstved Havn ikke fortalte Økonomiudvalget, hvad det var for 18,9 mio. kr. som Havnen pludselig mener, man ikke ejer. Derfor bad jeg om en oversigt over det. Det kom nogle dag senere.

Det undrer mig nemlig, at byrådet d. 10. september 2013 godkendte Havnens årsrapport for 2012. Nu, kun 2 måneder senere, kommer havnen så og siger at havnens kajanlæg/kraner/materiel er 18,9 mio. mindre værd. Er det sket på bare 2 måneder? Betyder det at det regnskab som byrådet godkendte i september var forkert?

Det andet man kan undre sig over er, at Havnen nu f.eks. mener, at kananlæg der tidligere blev afskrevet over 30 – 100 år, nu skal trækkes fra med det samme. Og, man kan undre sig over at Havnebestyrelsen ikke har sagt ja/nej til de konkrete forslag til nedskrivninger, før budgetforslaget sendes til Byrådet.

Alt dette får Havnebestyrelsen nu tid til at se på, før byrådet igen behandler budgetforslag 2014. Jeg rejser spørgsmålene i en venlig tone. Det kan godt være nogle i Havnen bliver irriterede over at skulle bruge tid på det, men ting skal være i orden og når man ønsker at værdier for 18,9 mio. pludselig forsvinder ud i den blå luft, så skal der argumenteres for det.

Ellers bliver det for kreativt og byrådet må sige nej. Havnen ejes trods alt af kommunen og det vil sige skatteyderne, så når man gør noget skal det være velbegrundet, ikke bare en fiks idé.

Bilag:

Oversigt over nedskrivninger

Havn årsrapport

Tags:

Gennem 20 år har Maglemølleområdet levet sit stille liv tæt  byen. Man har dygtigt brugt bygningerne til iværksætteri, men der skal penge til vedligeholde og investere, ellers vil området forfalde.

Nu, hvor byrådet har sagt nej til Campus, bør kommunen derfor gå i spidsen for at investere i området. Det kan ske både ved at bede Næstved Havn f.eks. betale for en mulig rundkørsel ved indkørslen til Maglemølle og en ny vej ind i området fra Engvej. Kommune og havn kan også få Fabriksvej og indkørslen frisket op så indgangen bliver præsentabel så folk tør bevæge sig ind i området.
I langtidsplanlægningen kan kommunen f.eks. lægge et kommende badeland på Maglemølle, til erstatning for vores efterhånden halvgamle svømmehaller. Man kan også tænke udviklingshus og andre aktiviteter ind i området, så mange flere får glæde Maglemølle.

Tags: , , ,

Nu kan Næstved Lokal Radio også høres på nettet, på samme tidspunkt som udsendelserne sendes i æteren kan man logge på naestved.name og høre udsendelsen.

F.eks. den politiske udsendelse i dag med Kristoffer Petersen, hvor vi drøfter Næstved kommunes budget, Næstved Havn og stenene på stejlepladsen, supermarked på Langelinie i Karrebæksminde – Næstved Varmeværk og naturligvis valget der gik

Udsendelsen sendes lørdag 15 -16, søndag 13 – 14, tirsdag 10 – 11, torsdag 16 – 17 på FM 104,5 MHz og altså på nettet på naestved.name

Udsenselsen ligger også som podcast her på bloggen under siden “radioudsensendelser.”

Tags: , , , , , , , , , ,

En stillingskrig om Maglemølleområdet er indledt. På den ene side campustilhængerne og de faste havnemodstanderne i en alliance – på den anden side Dalum, havnefolkene og filsværkenthusiasterne som mener et campus vil ødelægge erhvervslivet.

Set fra undertegnedes udsigtspunkt tager begge parter fejl. Som både havne- og campustilhænger, mener jeg man skal se muligheder frem for problemer.

Næstved kan i længden ikke leve af, at det eneste der åbenbart kan bygges er supermarkeder. Vi skal også have andet.  Vi skal investere i nye arbejdspladser og derfor er Næstved Havns udviklingsplan med ny pakhuse er et stort aktiv for kommunen.

Det vil et campus på Magmølle også være. Flere uddannelser er fremtiden, hvis ikke Næstved kommune skal sakke bagefter Køge og Roskilde.

Efter papirfabrikken lukkede har Maglemølle levet et fint liv med iværksætteri i den stolte arkitektur, men også med bygningsforfald og alt for dårlig udnyttelse af de store haller. Som kommune er vi heldige at have et stå unikt område tæt på bymidten og det skal udnyttes aktivt.

Et campus mit i området vil, efter min opfattelse, være helt naturligt. Det er tæt på byen og midt i et aktivt erhvervsliv, hvor de studerende opleve virksomheder og skibe i daglig aktivitet i stedet for at lukke sig om sig selv i en akademisk verden i et byggeri ude på marken.

Vil campus så true erhvervet? Nej, ikke hvis man samarbejder om udviklingen. Bygninger kan støjsikres og områder med kørende materiel kan sikres. Eventuelle lugtgener skal under alle omstændigheder håndteres.

Ja, der er udfordringer og ja, det vil være dyrt at renovere bygninger. Ja, man skal naturligvis også undersøge andre placeringer for vi skal holde et åbent sind.

For Næstved håber jeg dog at både erhvervs- og uddannelsesfolk finder sammen om at udnytte Maglemølle og de bagvedliggende arealer.

Hele området er en usleben diamant der kan udvikles til glæde for hele byen og kommunen. Det må ikke gå i politisk hårdknude. Vi kan trods alt ikke leve af kun at bygge supermarkeder.

Tags: , , , , , , , ,

For nogle dage siden offentliggjorde Næstved Havn, at man gerne vil sælge en grund i Karrebæksminde til supermarked og tankstation. Grunden ligger ved Langelinie og er i dag et ubebygget areal ved stejlepladsen.

Umiddelbart vil svaret på det ønske jo være at sige ja. Hvis nogle vil bygge et supermarked med tankstandere skal de vel have lov til det.

På den anden side er jeg meget betænkelig. Skal vi nødvendigvis bebygge hver eneste m2 ledigt areal i Karrebæksminde? Indenfor de seneste 15-20 år er der bygget på mange ledige arealer. Søfronten er et eksempel og Lodshaven et andet, hvor man har bygget på arealer der hidtil havde være natur.

Også Lungshavesiden er der bygget de senere år, og nu vil Havnen altså sælge en grund til endnu mere byggeri.

Jeg synes ikke bare man skal sige “ja tak.” En af charmerne ved Karrebæksminde er vel netop at området ikke er velfriseret over det hele. Karrebæksminde er autentisk i modsætning til Blokhus eller Løkken, hvor turistbyggeri helt har overtaget.

Nu skal Havnens ønske omsættes i et lokalplanforslag, men herfra skal lyde en advarsel: Lad os ikke forgribe os på de få ledige arealer der er tilbage i Karrebæksminde.  Der skal ikke bygges alle vegne.

Tags: , , , , , , , ,

Salig Shakespere skrev et teaterstykke som hed “Stor ståhej om ingenting,” og det har Næstved Havn og Næstved Byråd nu genopført i sin helt egen udgave.

Først sagde Ejendomsudvalget (incl. undertegnede) nej til at dispensere ved Gl. Posthusvej så der kunne bygges 3 huse  i stedet for 2 på grunden mellem Gl. Posthusvej og Gl. Brovej.

Så sagde Havnebestyrelsen: Vi sælger da bare hele Gl. Posthusvej til den private entreprenør, så er der rigeligt med bebyggelsesprocent og man kan bygge 3 huse. Det var vi nogle som skumlede en del over, ikke mindst fordi vi i Ejendomsudvalget havde sagt nej! Lokalt i Karrebæksminde var man i oprør og vel ikke helt uden årsag. Der var jo også sagen om stien forud for sagen om byggeriet.

Nu skulle sags-sagen så i byrådet og mindsandten om ikke Teknisk Forvaltning finder ud af, at selvom man sælger, så kan det alligevel ikke lade sig gøre at bygge 3 huse.

Tja, frem og tilbage er lige langt, men resultatet: Nej til byggeri af 3 huse er da det rigtige resultat.

Tags: , , , , ,

En sti og en vej i Karrebæksminde har giver meget debat og forståeligt nok. Det er selvfølgelig Gl. Posthusvej jeg tænker på og sagen om byggeri på den grund mellem Gl. Posthusvej og Gl. Brovej som Næstved Havn har solgt til en privat investor for at bygge huse.

Byggegrunden har plads til to huse når man tager hensyn til bebyggelsesprocenten som man skal. Hvis der skal bygges 3 huse, som grundejeren gerne vil, så skal man have mindst 28 m2 mere for at få lov. De 28 m2 kan grundejeren så få ved enten at få en dispensation fra bebyggelseprocenten – eller købe 28 m2 af havnens vej Gl. Posthusvej.

Det første har Ejendomsudvalget sagt klart nej til. Et enigt Ejendomsudvalg både SF, S, Venstre og Dansk Folkeparti mener ikke der er plads til 3 huse på grunden – der er retteligt kun plads til to.

Så prøver grundejeren at få lov at købe jord af Næstved Havn  og det er åbenbart lykkedes. Ikke bare 28 m2, men sandelig hele Gl. Posthusvej. Man må sige at Havnebestyrelsen har taget munden fuld. Hvilke overvejelser der er sket i Havnebestyrelsen henhører under bestyrelsens lukkede møde. Men, det virker ulogisk at man for det første giver lov til det som er en reel overbebyggelse af grunden – og tilmed vil sælge Gl. Posthusvej til een enkelt investor, hen over hovedet på de mange andre beboere på Gl. Posthusvej.

Hvad så nu? Ja, der er i hvert fald to måder man kan løse den sag på.

Enten kræve vejadgang til de ny huse fra Gl. Brovej, så byggeriet ikke generer beboerne på Gl. Posthusvej.  Eller (og) lade de øvrige beboere på Gl. Posthusvej også være med at byde på vejen.

Det er populært at bo i Karrebæksminde og jeg forstår udmærket at man gerne vil bygge på grunden mellem Gl. Posthusvej og Gl. Brovej. Men, det må ske på en ordentlig måde. Ikke ved overbebyggelse eller ved smarte løsninger som generer en lang række beboere i området.

Tags: , , , , , ,

Siden Maglemølle Papirfabrik blev bygget i 30´erne har der kørt tog gennem Næstved by, fra jernbanestationen til Havnen. Indtil for et par år siden, da trafikken ophørte. Vist nok på grund af at det var billigere at køre godset med lastbil.

MY i aftensol på vej mod banen

Nu man man jo så kalde mig nostalgiker eller senromantisk, men jernbanesporet gennem Næstved by, fra banen, langs Farimagsvej og Rådmandshaven, videre af Havnegade og Fabriksvej, er en del af Næstveds industrihistorien og kulturhistorie.

Der er givetvis mange som ikke savner den skærende lyd af togvognenes hjul mod skinnerne, eller at skulle risikere at holde for toget ved et af de 4 lyskryds, hvor man kunne komme til det. 

Jeg har såmænd selv prøvet at køre langs med toget og holde for rødt både da toget passerede Fønix-krydset, Rådmandshaven, Ehlers-krydset og til sidst ved Hvedevænget. I Næstved hed det ikke “broen var oppe”, men “jeg måtte holde for toget,” hvis man kom for sent.

MY og MX trækker togvogne ved Fønixkrydset

Nu er der så planer om at tage jernbanesporene op. Ingen regner med at der igen kommer til at køre tog, hvilket kan undre, for man vi på EU-plan vist gerne have mere gros fra lastbiler over på banen.  Næstved Havn reklamerer i øvrigt stadig med at der er jernbane til Havnen.

Desuden har Teknisk Forvaltning fundet ud af, at man – vupti – kan bruge jernbanesporets trasse til at lægge nogle fjernvarmerør og 70 års kulturhistorie forsvinder med eet slag, foruden at muligheden for at Havnen igen skulle bruge jernbaneforbindelse forsvinder.

Jeg synes man begår en fejl ved at fjerne skinnerne. I det mindste bør man lade strækninger ligge som et minde om Næstveds industrihistorie. Det har man gjort, i langt større skala, ved nogle af de gamle jernværker i Ruhr, hvor naturen har fået lov at tage over, men man stadig kan få et indtryk af en aktiv industrifortid.

Gennem tiden har mange lokomotiver trukket jernbanevogne gennem Næstved. Billederne af de tidligere DSB MY´ere giver ikke lokomotiverne fuld retfærdighed – bl.a. fordi man jo ikke kan høre den dieselmotorens tunge gangkultur som den trækker togstammen op i fart.

Her er et link til en artikel om papirtoget og en avisartikel fra Fyens Stifstidende om den daglige tur og nogle videoer på youtube.

Tags: , , , , , , ,

Nu skal havnens sommerhusgrunde sælges kundgør Havneformand Per Sørensen (S). Årsagen er angiveligt en lov som lægger moms på grundpriser fra 1. januar 2011, men er det nu hele sandheden?

Havnen står jo ikke og mangler penge. Første januar 2010 stod der 40 millioner på kontoen.

Nej, årsagen er sikkert også at Per Sørensen har fået med den politiske gummihammer og er blevet banket venligt på plads af sine socialdemokratiske kollegaer i byrådet. De mangler nemlig penge i kommunekassen og Sørensen er derfor blevet presset til at sælge sommerhusgrundene så pengene kan styrke kommunekassen.

Det bekræftes i Sjællandskes artikel, hvor Per Sørensen (S) siger at havnen jo kan købe noget jord af kommunen “Hvis altså kommunen har behov for at få nogle kroner i kassen.” Det skal man nok ikke sige to gange til Henning Jensen (S), der gennem de seneste 4 år har tømt kommunekassen godt og grundigt.

Er det så fornuftigt? Siden 1805 har Næstved Havn ejet sommerhusgrundene på Lungshave. Det er ikke en kerneopgave for havnen at leje sommerhusgrunde ud, men ejerskabet er historisk betinget. Havnen har altid betragtet arealerne “arvesølvet” man passede på (også dengang borgmester Henning Jensen var formand for Havneudvalget). Plus at de giver havnen en stabil indtægt.

Det er naturligvis ikke forbudt at sælge, men når havnen før har solgt bygninger og arealer, er pengene brugt til havnens udvikling: Kraner, nyt pakhus, renovering af havnen m.v.
Det har været driftsøkonomisk fornuftigt, for det er aktiviteter som giver indtjening. At sende pengene i kommunekassen via grundkøb, giver ikke havnen indtægter eller bidrager til udviklingen.

Nuvel, efter havneformandens beslutning, bliver grundsalget vel en realitet. Ånden er kommet ud af flasken.

Må jeg derfor – helt for egen regning – give Havneformand Per Sørensen (S) et par ideer til, hvad han bør bruge pengene til, i stedet for at sende dem i kommunekassen.

Investere i Maglemølle
For det første kan havnen investere i Maglemølle. Man kunne f.eks. sætte den tidligere kraftcentral i stand til kontorer og erhverv. Det er en markant og historisk bygning i området.

Man kunne lave gennembrud i gamle haller, så de store arealer hvor papirmaskinerne stod, kan blive attraktive til udlejning  eller måske musik og koncerter?
Det har gjort det godt på Maglemølle Erhvervspark med iværksættere, tiden er kommet til fase to for området og området trænger mildest talt til “en kærlig hånd”.

Badeland
For det andet kunne havnen bygge et badeland på Maglemølle! Hvorfor ikke lade havnen stå for en del af investeringerne ved et nyt badeland (hvis man ellers må for loven). Så kunne kommunen lukke svømmehallen på Nygårdsvej og leje sig ind i havnens badeland i stedet for. Det vil være en stor attraktion for borgere ikke bare i Næstved, men i en stor del af syd- og vestsjælland.

For det tredie kunne havnen investere i vej og bane omkring havnen. F.eks. trænger Fabriksvej og indkørslen til Maglemølle til en opgradering og i den forbindelse bør banesporet bevares.

Der er rigelige muligheder for at investere ved og i havnens virksomhed, hvis man altså absolut skal sælge sommerhusgrundene.

Tags: , , , , , , , , ,