overvågning

You are currently browsing articles tagged overvågning.

Stakkels Søren Søndergaard, Jens Peter Bonde, Pelle Voigt og hvad de nu hedder allesammen, de gamle venstrefløjsfolk, som blev registreret af PET.

De klager nu over, at de blev overvåget. Urimeligt at overvåge demokratisk valgte politikere, siger de i håb om en vis sympati. Dén får de ikke her. Disse politikere arbejdede i 70´erne og 80´erne konsekvent for at afskaffe demokratiet og indføre et socilistisk “folkedemokrati” eller det som var værre: Et kommunistisk diktatur.

Det er ikke længere end 20 år siden den nu charmerene Ole Sohn stod sammen med Eric Honecker ved DDRs 40 års jubilæum og hyldede den tyske “arbejder- og bondestat”, få måneder før DDR gik i opløsning. Ikke med kommunisterens gode vilje, men folkets magt!

En anden “forfulgt,” nemlig Søren Søndergaard er i dag medlem af Enhedslisten. Et parti, hvor man stadig drømmer om at “en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse tager magten”  – altså en socialistisk revolution hvor folket med våben i hånd tager magten. Er det særlig demokratisk?

Set i afstanden på 20 år mellem dengang og nu, kan det måske virke overdrevet at PET brugte tid og kræfter på venstrefløjen. Men, tiden var en anden. Venstrefløjen arbejdede konsekvent for at destabilisere demokratiet, imod NATO og handlede aktivt i Sovjets interesse. F.eks. i fredsbevægelsen, hvor kommunisterne var meget aktive.

D´herrer og damer fra DKP, SAP, KAP, marxister/leninister har ingen anledning til at opføre sig som forfulgte udskyligheder. Havde de fået magt og held med deres politik, var Danmark ikke forblevet demokratisk, men derimod et socialistisk diktatur.

Tags: , , , ,

Aldrig har der været så mange politimænd (m/k). Aldrig har der været brugt så mange penge på politiet. Aldrig har politiet haft så mange beføjelser (i hvert fald i nyere tid) til visitation. Aldrig har det været så meget overvågning.

Alligevel kan Berlingske d. 8/2 berette om 3 unge piger, der bliver overfaldet af en bande og politiet forfølger ikke sagen. Alligevel må man høre politiet udtale, at de ikke kan standse indvanderbanderne. Alligevel bliver der stort set ikke opklaret nogle sager om f.eks. indbrud og tyveri.

Noget er åbenbart helt galt med prioriteringen indenfor politiet. Løsningen er ikke at sende flere penge, men løsningen skal findes, ellers forsvinder befolkningens tillid til politiet og til at samfundet kan håndtere lov og orden.

Tags: , ,

Før Jul fik min datter brev fra hendes bank, hvor banken beder hende indsende billedlegitimation, f.eks. kopi af hendes pas.

Banken forklarer sig med Folketingets lovgivning om hvidvask af penge. Det er vist noget med kriminalitet og terrorbekæmpelse.

Men, hvilken glæde har banken – og politikerne – af fotoet?

Min datter er 13 måneder gammel! Der er næsten 17 år til hun bliver myndig. Hun er lige begyndt at kunne gå og hun pludrer sødt, men hun kan endnu ikke tale og der er i hvert fald mange år til hun selv står ved skranken oppe i banken og beder om at hæve penge. Til den tid er babybilledet i passet under alle omstændigheder grundigt forældet.

Spørgsmål: Hvilken glæde banken og danske politikere af at kræve billedlegitimation? Forestiller man sig at fotos af babyer – ja af os alle for den sags skyld – forhindrer hvidvask og fundamentalistisk terror?

Jeg tillader mig at tvivle. Senest Stein Bagger jo vist at man kan snyde og bedrage så vandet driver, ja man fristes til at sige ”i fuld offentlighed.” Stein har ganske givet haft både pas og billedlegitimation i orden.

Kravet om fotos vil skabe masser af arbejde hos bankansatte, men virker ærlig talt temmelig latterligt, navnlig når det gælder mindreårige.

Måske sover folketingsmedlemmerne bedre om natten, nu de har vist ”handlekraft” ved at kræve legitimation. Men; set herfra ligner det nu mere overflødig overadministration og at politikerne stemmer med ”hovedet under armen” når bare sagen hedder noget med ”penge” eller ”terror.”

Tags: , , , ,