partifæller

You are currently browsing articles tagged partifæller.

Min socialdemokratiske byrådskollega Lindy Nymark Christensen har i Sjællandske gjort sig morsom på Venstres bekostning og fremhævede at der ikke var noget alternativ til Henning Jensen (S) som borgmester.

Det skal Nymark jo sådan set også mene som trofast partisoldat; men hvis man accepterer hans udgangspunkt er spørgsmålet interessant, for hvem er socialdemokraternes bud på en borgmester – efter Henning Jensen.

Henning har bebudet sin afgang senest ved slutningen af næste periode.  Analytikere gætter på det sker i 2011. Så, hvis S vinder kommunevalget i november og Henning Jensen bliver borgmester igen: Hvem er så kronprinsen. Eller rettere: Hvem stemmer de socialdemokratiske stemmer i virkeligheden på som borgmester?

Er det Søren Dysted? Er det Carsten Rasmussen? Eller er det måske Nymark Christensen selv, der er den skjulte kronprins?

Tags: , , , , ,

Frank Jensen, Christine Antorini, Tine Auervig-Huggenberger – der er snart ikke det socialdemokratiske topnavn (og tidligere socialdemokratiske topnavn), som ikke er nævnt som Ritt Bjerregaards afløser som S-borgmesterkandidat i København. Ritt var jo selv en kendis som blev udpeget til jobbet.

Godt nok har integrationsborgemster Jacob Hougaard meldt sig som kandidat, men “man regner med at Frank Jensen vil blive valgt uden modkandidat,” d.v.s. “man” forventer at Hougaard trækker sig.

Nu skal jeg jo ikke kommentere på socialdemokraternes interne forløb, endsige forsvare integrationsborgmesteren, men jeg er trods alt glad for at være med i et parti, hvor man ikke desperat søger med lys og lygte efter en kendis – koste hvad det vil – men i et Venstre, hvor man godt kan bruge en af de kræfter som rent faktisk har arbejdet med lokalpolitik på Rådhuset, nemlig Pia Allerslev.

Det bliver måske et særsyn de kommende år. Mere og mere er det åbenbart vigtigere  at trække udefrakommende politiske kendisser ind, end satse på de som udfører et godt solidt arbejde i hverdagen.

Man gør stille og roligt lokalpolitik til præsidentvalg, med mere forkus på fest og farver, end realpolitik og viden om de faktiske forhold i kommunen. Ritts vidtløftige løfter om 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden viser det klart. Afstanden mellem løfter og realpolitik bliver større og større.

Kendis-effekten er ikke nødvendigvis nogen garanti for god kommunalpolitik.

Tags: , , ,

Helle Thorning Schmidt vil have politisk udpegede  personer ind i bankernes bestyrelser.

Det havde man også før 2001, men det forhindrede da hverken Kronebanken, Varde Bank eller 6. juli Banken i at gå konkurs.

Helle Thornings forslag kan derfor kun være for at sikre partifæller nogle fede gnaveben i bankbestyrelserne og den ekstra udgift har danske bankkunder da slet ikke brug for.

Tags: , , ,