Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0

Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_el(&$output, $comment, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0
Radikale i Næstved Arkiv - Søren Revsbæk

Radikale i Næstved

You are currently browsing articles tagged Radikale i Næstved.

Forvirringen hersker efterhånden totalt om kørsel i Jernbanegade, nærmere betragtet ved Sct. Mortens Kirke. Må man køre mellem 9 – 11, eller 6- 16, eller 16 – 19 – eller må man slet ikke køre. I bil, forstås, for det er kun biler og varevogne man taler om der skal begrænses i deres adgang til at køre.

I forvejen er kørsel begrænset, i det der er ensrettet fra Jernbanegade mod Riddergade. Fra Riddergade mod centr.um er der kørsel forbudt. Nu var forslaget fra, vel mest SF og de Radikale, at forbyde gennemkørsel i de fleste af døgnets timer.

Ideen stammer fra dengang men mente at Jernbanegade skulle renoveres til en “cykel-rambla” med forbud mod biltrafik i det hele taget. Det ville have været en ulykke for de handlende i bymidten, trafikanter til banen og i det hele taget, de som bruger byen.

Nu endte (eller ender, må man hellere sige, for ombygningen bliver jo 4-5 måneder forsinket), med at der er kørsel i begge retninger. Ganske som vi har haft det hidtil. Bilerne må stadig godt komme i Jernbanegade.

Ved kirketorvet imidlertid ville man også lukke trafikken og nu har vi prøvet det i nogle uger, medens der blev bygget om. Man skal vist være meget forhærdet anti-billist for at mene, det har været en succes. Flere butikker har klaget over nedgang i omsætningen og såvidt jeg forstår, at mener de cafeer, som man ville tilgodese heller ikke det er nogen god idé at lukke permanent. Måske fordi nogle café-gæster jo nok også kommer i bil – og fordi (hånden på hjertet) endel af formålet med at gå på café er at blive set og ingen biler = ingen til at se!

Politisk er det gået i hårdknude fordi SF og Radikale  har låst sig fast på en militant anti-billisme. Kun cyklister mener de to partier må komme i byen. Socialdemokraterne har nok set se, at det er fornuftigt at bløde lidt op i de hårde synspunkter. Butikker skaber nemlig liv og jobs. Beboere skal jo også ind og ud af byen – og i det hele taget er det vel vigtigt at byen er ti at komme rundt i – for alle trafikanter. Ikke alle kan gå eller køre på cykel og jager vi bilerne ud, så jager vi også en del af kunderne ud til Storcenteret. Det er vist læren af denne Jul i Næstved

Tags: , ,

Vi skal hurtigst muligte have afskaffet den lukkeuge som Næstveds børnehaver og vuggestuer er tvunget til i sommeren 2012. Ved sidste års budgetlægning fik vi ophævet den ene af to lukkeuger, men vi skal også have afskaffet den anden lukkeuge.

Det vi hører fra forældrene er, at det dur ikke med lukkedage i en moderne og travl verden. Det skal vi være meget opmærksomme på for i  Næstved er vi i stadig konkurrence med andre kommuner om at være en god bosætningskommune. Mange pendler dagligt til København.

Når nu Københavns kommune melder at de allerede i år afskaffer lukkeuger i sommerferien er der god grund til at vi i Næstved følger hurtigst muligt efter. Gerne allerede i 2012, men senest i 2013.

I et samfund, hvor mobilitet og fleksibilitet er vigtigt, nytter det ikke at kommunen genindfører en forkortet version af industriferien, ved at holde fast i lukkeuger i sommerperioden. Der er i forvejen rigeligt med lukkedage, f.eks. mellem Jul og Nytår samt op til Påsken.

Derfor får vi sagen sat på dagsordenen i Børneudvalget i april, så der kan blive regnet på tallene.

At give travle forældre en god service og kvalitet i dagtilbud skal stå permanent højt på kommunens dagsorden. Det er ikke alene godt for børnene, det er også god branding af Næstved kommune

Tags: , , , , , , , , ,

De Radikale i Næstved byråd vil nu holde byrådsmøder i alle dele af kommunen. En gang i kvartalet skal borgerne beæres med byrådets nærvær i den lokale idrætshal eller forsamlingshuset.

Alt i alt sådan set et rimeligt forslag, hvis det ikke lige var fordi Næstved kommune har brugt et større millionbeløb på at bygge en byrådssal som vel skal bruges til sit formål, nemlig byrådsmøder.

Og, så lige de at samme byråd med de radikale i spidsen for et forlig med S og SF er i gang med at lukke skoler og børnehaver i landområderne, f.eks. Margretheskolen, Hammer skole, Skelby skole m.v.

Jeg tror sådan set at borgerne i netop de landområder hellere vil have deres skole, end de vil have byrådet og de Radikale på besøg en gang om året! Vil man noget for lokalområdet skal man ikke bare tage på besøg, men bevare skoler og institutioner.

Tags: , , , ,

Det forekommer mig at Torben Nielsen (SF) kører i ring i sine udfald mod Venstre (avisen d. 8.1.)., ved igen og igen at klandre Venstre for flere år gamle budgetforslag. Det er måske interessant for historisskrivere, men næppe for de mange forældre og elever som rammes af at SF lægger stemmer til skolelukninger.

For, hvis Torben virkelig er så tilfreds og glad for at SF er med til at lukke skoler, hvorfor så blive ved at hamre løs på Venstre og kalde os “populistiske”, fordi vi er i mod? Torben Nielsen og SF har jo fået det som de ville – eller hur?

Måske Torbens udfald mod Venstre skal bruges til at mildne SF-baglandet? Der er uden tvivl ganske mange i SFs politiske bagland og blandt SFs vælgere, som ikke kan forstå, hvorfor SF går med til at lukke skoler – og dermed igen svigter valgløfter. Er det virkelig SF-politik at lukke velfungerende skoler og skoler i de mindre bysamfund? Ja, det er det åbenbart.

Men, det er unødvendigt. Venstre har fremlagde et forslag der leverer den ønskede besparelse, uden at lukke skoler. Det mener vi er politisk ansvarlighed. SFs figenblad om at “være nødt til at lukke skoler på grund af økonomien,” fald dermed til jorden.

SF havde et alternativ til skolelukningerne, men SF valgte at følge socialdemokraterne og de radikale, som krævede lukninger. Det er SFs helt eget politiske valg, uanset hvor meget Torben Nielsen banker løs på Venstre.

Tags: , , , , , , , ,

Et stort tillykke til Rønnebæk skole  i Næstved som her i 11. time alligevel ikke lukkes, fordi S-SF-R og K har undret deres skoleforlig. Det er helt rimeligt fordi Rønnebæk er en fagligt dygtig og innovativ skole.

Desværre undrer det “nye” forlig ikke ved at S, SF og Radikale svigter hundredevis af elever og forældre, som stadig får lukket deres skole, for at gennemføre besparelser på folkskolen.

Skolelukninger som er unødvendige fordi man kan finde pengene på andre måder.

Det er ren ideologi når S, SF og Radikale lukker de mindre skoler i Skelby, Hammer og Margretheskolen og det er rent politisk spin når man samtidig lukker den store byskole Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

Lukningen af 8 skoler er et svigt af dimensioner.

S og SF har svigtet helt klare valgløfter om ikke at lukke skoler.

Forældre og elever på f.eks. Rønnebæk, Margretheskolen og Lindebjerg svigtes dobbelt, fordi netop de skoler er effektive, fagligt i top og økonomisk veldrevne. Er der normalt at lukke veldrevne virksomheder? Nej vel. Det kan vist kun ske i politik.

Forældre og elever i Hammer, Skelby svigtes dobbelt fordi de får langt længere til skole og lokalsamfundets overlevelse er på spil.

Hyllinge skole, Grønbroskolen og Holme-Olstrup reddes – i første omgang – men skal granskes igen om 2 år. Flertallet cementerer altså usikkerheden om de tre skolers overlevelse. Det virker besynderligt!

Der er anden vej. Venstre har påvist at pengene kan spares, uden at lukke skoler, løsninger der kommer hele skolevæsnet til gode. Når navnlig S og R derfor holder fast må det derfor være af ideologiske grunde – og måske til en vist grad præget af sognerådspolitik. Alt i alt et trist forlig, der vil give uro flere år frem.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Tirsdag aften d. 2. nov. går det løs på Margretheskolen, hvor børneudvalget møder forældre og elever ved skolen. Margretheskolen er en af de skoler som S-SF og Radikale i Næstved Byråd har på lukningslisten. Det er et dårligt forslag.

Så sent som i 2002 blev skolen udbygget for ca. 7 mio. kr., så der kom 7., 8. og 9. klassetrin, altså en fuld etsporet skole. De penge er jo reelt tabt, hvis man lukker nu.

Nogle vil sige: Jamen, Margretheskolen har kun ca. 1/3 – 1/2 af eleverne fra eget skoledistrikt. Ja, og hvad så? Skolen er en udpreget tilvalgsskole, d.v.s. forældre fra et langt større opland end skolens eget distrikt, vælger at deres børn skal gå på skolen – selvom der er længere skolevej m.v. Det er da en succeshistorie – og skolen er fyldt op med 218 elever.

I stedet for at lukke, så bør vi netop bakke op om de skoler, hvor også forældrene positivt tilvælger skolen. Man kan sige at er det ikke bare at have en slags privatskolen i det offentlige skolevæsen? Måske, men det er da positivt  at vi har mangfoldighed og at der er plads i det offentlige skolevæsen også til at forældrene faktisk kan bruge det fri skolevalg.

Det er en ren win-win situation, hvis vi ved at have reelt frit skolevalg samtidig ikke bare leverer flere børn til privatskolerne.

Bl.a. derfor skal Margretheskolen efter min opfattelse bestå!

Tags: , , , , , , ,

I følge Berlingske vil formanden for Skole og Forældre gerne sige ja til flere elever i klasserne.

Men, der er ingen grund til illusioner: Giver man lov til flere elever i skoleklasserne, som Skole og Forældres fomand ønsker, er der eet sikkert resultat: Nedskæringer. Man kan bare se på Næstved, hvor Socialdemokrater, SF og Radikale nu sparer 15 mio. kr. på skolerne årligt – de penge skal findes ved at presse flere børn sammen.

Sløjfes loftet på max. 28 elever i kasserne vil kommuner stå på spring for at lukke små og mellemstore skoler for i stedet at samle eleverne i undervisningssiloer i de større bysamfund.

Det giver økonomisk rationale, for så kan kommunerne nemlig spare lærere, i stedet for at tage kampen med Danmarks Lærerforening om at kræve flere undervisningstimer af lærerne.

Taberne bliver kommunernes udkantsområder og de børn, som har brug for faste, trygge og genkendelige rammer for deres skolegang. Fokus alene på kvantitet og billigste m2-pris skaber ikke en god folkeskole.

Tags: , , , , , , , ,

Næstved kommune sparer 20 mio. kr. ved at udlicitere rengøring. Det er rigtig godt. Beløbet svarer ret præcist til de besparelser på dagpasning og skoler som S-SF-Radikale netop har vedtaget, nemlig 21,6 mio. kr.

Jeg vil derfor opfordre flertallet til at droppe de store nedskæringer på børn og skoler. Nu er pengene jo fundet!

Tags: , , , , , , , , ,

Der er i eftermiddags d. 2. juni indgået forlig mellem Socialdemokratiet, SF og Radikale i Næstved kommune. Forliget rummer en lang række nedskæringer, bl.a. på skoler og dagpasning. Det har Venstre – og konservative samt DF – sagt klart nej til.

Desuden er forliget indgået for lukkede døre på borgmesterkontoret og gælder for 2010 – 2014, altså hele valgperioden. Det er dybt forkasteligt at indgå så vidtrækkende beslutninger uden at gide udlejlige sig med at høre f.eks. de forældre som blive berørt af nedskæringer i børnepasningen. Men, det har S, SF og Radikale valgt gøre: Man vil ikke i dialog med Næstved kommunes borgere, men vil bestemme selv”

Også det siger Venstre i Næstved Byråd klart nej til. Vi ønsker en åben budgetproces.

Hvad de Radikale får ud af forliget kan være lidt svært at se. For SFs vedkommende er der måske bare betaling for den formandspost i Kulturudvalget som SF fik efter valget. For S er gevinsten klar: Alt er klappet og klart når Carsten Rasmussen overtager borgmesterstolen efter Henning Jensen, hvis afgang med forliget givet er rykket nærmere.

Eet kan i hvert fald konstateres: De 3 partiers valgløfter for kun 6-7 måneder siden har de godt og grundigt glemt. Måske håber forligspartierne på at vælgernes hukommelse er kort, men mon dog ikke en del Næstved borgere kan huske at S, SF og Radikale nu skærer i velfærden i stedet for at skære i kommunens administration.

Venstre har udsendt en pressemeddelelse om vores holdning til forliget. Den er her:

Som det har været nævnt i Sjællandske nogle gange de sidste uger, har Byrådets partier, under ledelse af borgmester Henning Jensen, ført intensive forhandlinger med det formål at få styr på Næstved kommunes katastrofale økonomiske situation. 

Igennem en række møder har Venstre aktivt bidraget med forslag, som kan sikre, at det kunne lade sig gøre at foretage de nødvendige besparelser uden at det samtidig ville være nødvendigt at spare på udgifterne inden for ældreplejen, dagpasningen og skolerne. 

Og selv om der undervejs ikke har manglet tilkendegivelser fra borgmester Henning Jensen om, at man denne gang fra det bestemmende flertals side var indstillet på, endelig at foretage de nødvendige effektiviseringer i den samlede kommunale administration, må Venstre igen konstatere, at han og flertallet S, SF og Michael Rex, ikke har det fornødne mod til at bringe udgifterne til administration ned på noget, der bare minder om et rimeligt niveau. 

Venstre har sagt blankt nej til flertallets forslag om at spare over 11 millioner kroner indenfor dagpasning og over 15 millioner kroner indenfor skolerne. 

Venstre har også sagt blankt nej til at indgå en aftale, som skulle række over de næste 4 år fra 2011 til 2014, altså også udover denne byrådsperiode. En aftale, der efter vores mening alene skulle sikre arbejdsro for det stadig mere usikre flertal i hele indeværende byrådsperiode.

 

Vi må konstatere, at især Socialistisk Folkeparti i denne nye byrådsperiode allerede flere gange har været med til at sikre vedtagelse af en række beslutninger, som er stik imod de løfter, som fremgår af deres valgprogram, herunder en kraftig forhøjelse af det gennemsnitlige antal elever i den enkelte klasse i skolerne, forringelser på dagpasningsområdet og reduktion i antallet af – åbne – byrådsmøder, hvor der i stedet er indført en række ”temamøder”, som er lukkede for offentligheden; det svarer ikke ligefrem til deres valgprograms flotte ord om det modsatte. 

I modsætning til SF har Venstre den holdning, at det vi lover i valgkampen, det holder vi også bagefter.  

Vi er tidligere blevet anklaget for ikke at anvise konkrete alternative besparelser, men det har vi – også – gjort denne gang. Desværre, og med store konsekvenser for de borgere i Næstved kommune, som dårligst kan tåle at blive udsat for besparelser år efter år, har flertallet igen besluttet at spare, meget kraftigt, på netop dagpasnings- og skoleområdet. 

Det kan og vil Venstre ikke være med til, heller ikke denne gang. Derfor har Venstre ikke kunnet indgå i aftalen, for vi mener, at vælgerne skal kunne regne med, hvad politikere lover. I Venstre sætter vi vores troværdighed meget højt. 

Med venlig hilsen 
 

Venstre i Næstved kommune 

Hans R. Hansen, Gruppeformand

Hele forligsteksten kan læses på kommunens hjemmeside.

Tags: , , , , , , , , , , , ,

« Older entries