Skallegården

You are currently browsing articles tagged Skallegården.

Færre timer, lukning af fritidsklubber og lukning af skoler. Det er budskabet i den rapport om skolevæsnet som byrådet har bestilt hos Økonomidirektøren.
 
I forvejen drives skolerne i Næstved kommune billigt. En elev koster ca. 61.576 kr. og det er mindre end de kommuner Næstved normalt sammenligner sig med og under landsgennemsnittet. Men, der er behov for mere råderum i skolen. Hvordan skaffes det? Hvis byrådet ikke vil bevilge flere penge?
 
Embedsmændenes medicin er klar:
 
1. Færre undervisningstimer. Næstved skal under det vejledende timetal.
 
2. Der skal være fritidstilbud (SFO II) ved alle skoler. Det betyder til gengæld at fritidsklubber skal nedlægges. Hvilke siger rapporten ikke, men det er måske HGs fritidsklub, Skallegården og andre. Til gengæld bør man udvide der, hvor der er lang venteliste til klubben.
 
3. Der skal lukkes skoler. 3-sporede skoler er mest økonomisk effektive, til nød 2-sporede, og skal man høste 14 – 21 mio. kr.s besparelser i årlige, så skal der være færre skoler. Hvilke siger rapporten dog ikke og udgifen til at bygge ved andre skoler er heller ikke opgjort.
Hele rapporten kan ses på  Børneudvalgets dagsorden for mandag d. 22.3. som underbilag.
 
VI er nu 3 måneder inde i 2010 og 5 måneder efter byrådsvalget, hvor de (fleste) politiske partier garanterede mod skolelukninger og alle ville tilføre skolerne flere penge..
 
Nu kommer de ubehagelige ting på bordet. Det er derfor nu, man skal huske på se valgløfter.
 
Vi skal rationalisere i skolevæsenet, ja og f.eks. gøre administationen mere effektiv. Men, vi skal ikke ødelægge velfungerende skoler, uanset størrelse, endsige skære i undervisningen.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,