skat i Schweiz

You are currently browsing articles tagged skat i Schweiz.

De danske medier har de seneste dage flydt over med sagen om Helle Thorning Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock.

Først mente de ikke, at Kinnock skulle betale skat i Danmark, fordi han ikke opholdt sig nok i Danmark. Efter et antal dage mente parret at det skulle han nok alligevel. Nu er det så blevet afsløret at HTS måske har misinformeret enten SKAT eller Justitsministeriet fordi hun i oktober sidste år informerede Justitsministeriet om at Kinnock fakstisk boede ret meget i Danmark. Så, enten har HTS haft sløset omgang med sandheden eller også skal Kinnock betale skat til Danmark flere år tilbage.

Det er noget rodet noget, men to ting står frem som en slags konklusion allerede nu:

1. Reglerne er vanskelige at gennemskue. Det bør Helle Thorning tænke på, næste gang hun sidder i folketingssalen og stemmer for nye og flere love. “Keep it simple,” også når det gælder lovgivning.

2. Almindelig grådighed/egen vinding er ikke en god ting i politik. Thorning/Kinnock har villet have alle fordele på een gang: Lav skat i Schweiz medens Thorning kræver højere skat for vi, der bor i Danmark. Når man selv på den måde sparer en masse penge i skat, er det jo nemt nok at kræve af alle andre, at de skal betale mere.

Det holder ikke og den dobbeltmoral og rod i privatøkonomien giver ikke tillid til en statsministerkandidat.

Tags: , , , ,

Nu har familien Thorning-Kinnock så besluttet at Stephen Kinnock vil betale skat i Danmark. Det er så kulminationen på den megen debat om, hvorvidt Stephen Kinncok er skattepligtig i Danmark eller ej.

Uanset, om man har sympati for Helle og Stephen eller ej, så er det et meget lidt kønt syn der møder øjet i denne sag, og spørgsmålene er:

1. Hvorfor har familien Thorning-Kinnock ikke fra starten villet bidraget til det danske velfærdssamfund ved at betale skat i Danmark?

2. Hvorfor har familien Thorning-Kinnock ikke sikret sig med rådgivere og svar fra SKAT, fra starten, sådan som andre gør?

3. Hvorfor drejer familien Thorning-Kinnock nu rundt på en tallerken på grund af pressens skriveri? I sidste uge afviste Helle at der var noget problem – nu vil de pludseligt gerne betale skat i Danmark?

Der tegner sig et billede af en statsministerkandidat der er noget flaksende rundt mellem synspunkter og tydeligvis ikke har forberedt sig på skattespørgsmålene – og som i virkeligheden jo bare har forsøgt at få mere til forbrug, ved at betale den mindst mulige skat.

Det er i sig selv jo ikke andet end vi er mange som gerne vil – men vi er til gengæld også mange som ikke samtidig løfter moralske pegefinger og kræver af alle andre borgere her i landet, at de samtidig skal betale mere i skat.

Tags: , , , , ,