Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0

Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_el(&$output, $comment, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0
skolelukninger Arkiv - Søren Revsbæk

skolelukninger

You are currently browsing articles tagged skolelukninger.

Skal forældre have lov at købe Margretheskolen? Jeg mener ja og det mente Næstved kommunes Økonomiudvalg sådan set også. Derfor var der en sag på byrådsmødet (den lukkede del forstås) tirsdag aften.

Men, det endte med at sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.

Hvorfor? Fordi der åbenbart er byrådsmedlemmer som enten mener at forældrene der gerne vil etablere privatskole ikke skal have lov at købe skolen, ja nogle mener den ligefrem burde rives ned (!) – eller fordi man mener den bør udbydes til alle mulige formål.

Det første argument, at hvis der kommer flere privatskoler så presser det økonomien i folkeskolen. Det kun delvist rigtigt, for det er faktisk billigere for kommunen at betale tilskud til en elev på en privatskole end den udgift kommunen selv har i folkeskolen. Men, det er også lidt rigtigt, for hvis mange vælger privatskoler så bliver det jo sværere for kommunen at fylde folkeskolerne op til de 28 elever i klassen som S, SF og Radikale ønsker – og det presser naturligvis økonomien.

Dertil er bare at sige: Det er naivt hvis man da man besluttede at lukke skoler i Næstved troede at der ikke kom større søgning til privatskoler. Det kommer der naturligvis, særligt fra de forældre som ønsker en mindre og overskuelig skole for deres børn. Så som Margretheskolen var det.

Det andet argument: At Næstved kommune får en højere pris ved at udbyde er er meget usikker sag. Jeg vil snarere tro: Vi får mindre ved at udbyde skolen til offentlig salg. Dels fordi den jo reelt ikke kan bruges til andet end skole. Dels fordi erfaringen, bl.a. fra lukning og salg af Svenstrup skole i sin tid, viser at kommunen kun får en brøkdel af den indtægt man i sin ejendomsmægleroptimisme regner med. I Svenstrup regnede man med ca. 11 mio., kr. Vi fik, såvidt erindret under 2 mio. kr. da skolen blev solgt 10 år efter, den var lukket….

Direkte politisk modstand

At nogle byrådsmedlemmer har så svært ved at sælge Margretheskolen til forældrene, ryster mig lidt. Det virker som om man af al magt vil forhindre at de borgere, som ønsker at starte en privatskole, skal have held med det. Man vil hellere forsøge at forhindre borgere og forældre i det, end erkende at det bør kommunen støtte borgere og forældre i.

Vores skolevæsen bliver kun stærkere ved at der er flere tilbud og kommunens borgere bliver kun mere tilfreds borgere, ved at have flere tilbud. Det giver også en sund konkurrence for det kommunale skolevæsen.

Som politikere har vi da ingen grund til at modarbejde og lægge gift for at forældre vil gøre det store og økonomisk risikobetonede arbejde det er, at interessere sig så meget for deres børns skolegang at de opretter en privatskole/friskole.

Når nu kommunen ikke selv kunne drive skolen.

Jeg håber inderligt at byrådet besinder sig og sælger Margretheskolen til forældrene så de kan bruge skolen det det, den er bygget til, nemlig skole for egnens børn.

Tags: , , , , , , , , ,

Vi kan glæde os sammen, Kristoffer Petersen (S) og jeg over, at udgifterne til kommunal administration falder. Det skal de også!

Men, at give det ny rådhus i Rådmandshaven æren, er ikke korrekt. Det er fordi kassen er tom man nu sparer i administrationen.

Fakta er imidlertid at tilbygningen endte med at koste 82 mio. kr.  Kommunen tjente 46 mio. ved at sælge de gamle bygninger i Glumsø, Mogenstrup og Næstved. Altså mangler regnestykket 36 mio kr.Hvis de penge skal hentes ind ved at man sparer 1,3 mio. kr. årligt, ja så tager det altså 27 års besparelser bare at betale merudgiften. Det er ikke imponerende.

Den store rådhustilbygning var derfor ikke “rettidig omhu” som Kristoffer Petersen skriver, men derimod udslag af at politikerne ligger under for et dogme, hvor man tror at “centralt er altid bedst.” Ligesom byrådsflertallet tror om skolerne og Regionen tror om sygehusene.

Jeg tillader mig at være uenig.

Tags: , , , , , , , , ,

Det forekommer mig at Torben Nielsen (SF) kører i ring i sine udfald mod Venstre (avisen d. 8.1.)., ved igen og igen at klandre Venstre for flere år gamle budgetforslag. Det er måske interessant for historisskrivere, men næppe for de mange forældre og elever som rammes af at SF lægger stemmer til skolelukninger.

For, hvis Torben virkelig er så tilfreds og glad for at SF er med til at lukke skoler, hvorfor så blive ved at hamre løs på Venstre og kalde os “populistiske”, fordi vi er i mod? Torben Nielsen og SF har jo fået det som de ville – eller hur?

Måske Torbens udfald mod Venstre skal bruges til at mildne SF-baglandet? Der er uden tvivl ganske mange i SFs politiske bagland og blandt SFs vælgere, som ikke kan forstå, hvorfor SF går med til at lukke skoler – og dermed igen svigter valgløfter. Er det virkelig SF-politik at lukke velfungerende skoler og skoler i de mindre bysamfund? Ja, det er det åbenbart.

Men, det er unødvendigt. Venstre har fremlagde et forslag der leverer den ønskede besparelse, uden at lukke skoler. Det mener vi er politisk ansvarlighed. SFs figenblad om at “være nødt til at lukke skoler på grund af økonomien,” fald dermed til jorden.

SF havde et alternativ til skolelukningerne, men SF valgte at følge socialdemokraterne og de radikale, som krævede lukninger. Det er SFs helt eget politiske valg, uanset hvor meget Torben Nielsen banker løs på Venstre.

Tags: , , , , , , , ,

Det gik desværre som forventet, et flertal på 18 mandater bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Konservative vedtog at lukke skolerne.

Et mindretal på 10 sagde nej.

Sådan blev beslutningen og det må vi så leve med. Arbejdet nu må gå på at gøre det så enkelt og let for eleverne som muligt, selvom det ikke bliver let.

Jeg siger stor tak til alle forældre for deres indsats og for de mange høringssvar og mails som er kommet til mig og til byrådets medlemmer. Det er demokrati i praksis, men jeg er blot ked af, at den store indsats ikke fik flertallet til at udgå skolelukninger, men det er jo også demokratiets vilkår.

Tags: , , ,

På byrådsmødet i aften holdt jeg denne tale i byådsdebatten: Tale folkeskole.

Konklusionen på høringsperioden og debatten må nødvendigvis være, at Næstved Byråd ikke skal lukke skoler.

Skolen er livsnerven i samfundet, uanset om man bor i en landsby eller et bykvarter. Vil man udvikle kommunen, tiltrække flere beboere og først og fremmest: Give eleverne en solid ballast, så er der ikke grund til at lukke skolerne sådan som S, SF, Radikale og konservative vil.

Tags: , , ,

Vi er midt i en skoledebat, men pludselig skriver Torben Nielsen (SF) om skatter og dækningsafgift? Det har intet med skoler at gøre og forældre/elever har vel krav på at vi forholder os til sagen, ikke blander alt muligt andet ind i sagen?

Venstres forslag sparer 23 mio. kr. på folkeskolen, uden lukninger. Det vil vi naturligvis gerne drøfte med SF, men den første SF-reaktion på indholdet er Torben Nielsens indlæg i Sjællandske d. 15.12.

På Børneudvalgsmødet d. 6.12. kunne vi af gode grunde ikke drøfte forslaget med SF, for SFs medlem deltog ikke – og SF havde allerede underskrevet lukkeforliget før udvalgsbehandlingen – men jeg inviterer gerne Torben til en nærmere gennemgang af forslaget, hvis det kan afværge at SF stemmer for at lukke skoler.

Vores forslag indeholder fælles ledelse. Det har Næstved kommune selv foreslået tidligere mellem Karrebæk/Hyllinge/Margrethe. Vores forslag er fremtidssikret, så hvis en skole kommer under 15 elever i klassegennemsnit skal man starte drøftelser om lukning så det ikke pludseligt kommer som en “tyv om natten.”

I vores forslag vil vi sammenlægge 7 klasser mellem Lindebjerg/Sydby/Sct. Jørgen – men bevare skolerne. Det vil påvirke max 182 elever, men S-SF-R planen vil påvirke 538 elever, bare på Lindebjerg, plus elever på de skoler hvor Lindebjerg-eleverne skal flyttes til.

Venstre ønsker ikke at spare på folkeskolen, men det har byrådet besluttet at man skal. I stedet for bare aig sige nej har vi lavet et forslag frem som giver langt færre konsekvenser end S-SF-R planen.

Torben Nielsen kan godt tale udenom, om omfartsveje, dækningsafgift og alt muligt andet, men faktum er at SF i Næstved behøver ikke lukke skoler for at spare og Venstre har vist hvordan. Lad os tage en snak om det Torben.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Nej, Torben Nielsen (Sjællandske 13.12.): Venstre er ikke nødt til at lukke skoler for at holde vore valgløfter. Tværtom så sagde vi før valget i november 2009 (ligesom S og SF) at der ikke skulle lukkes skoler, og det står vi ved.

Derfor har vi fremlagt en plan som giver 23 mio. kr. i besparelser på folkeskolen UDEN at lukke skoler.

Torben kan som vanligt forsøge at skyde al skyld på regeringen, men fakta er at det er Næstved Byråd som bestemmer, om der skal lukkes skoler. Det er SF i Næstved som lukker skoler, hverken ministeren, regeringen, EU eller andre instanser.

SF har nu fået Rønnebæk skole bevaret som “betaling” for at lukke de andre skoler, men SF har en anden mulighed: Helt at lade være at lukke skoler.

Hvis Torben og SF vælger at sige nej til lukninger, så kan Torben regne med Venstres 100% støtte.

Tags: , , , , ,

Et stort tillykke til Rønnebæk skole  i Næstved som her i 11. time alligevel ikke lukkes, fordi S-SF-R og K har undret deres skoleforlig. Det er helt rimeligt fordi Rønnebæk er en fagligt dygtig og innovativ skole.

Desværre undrer det “nye” forlig ikke ved at S, SF og Radikale svigter hundredevis af elever og forældre, som stadig får lukket deres skole, for at gennemføre besparelser på folkskolen.

Skolelukninger som er unødvendige fordi man kan finde pengene på andre måder.

Det er ren ideologi når S, SF og Radikale lukker de mindre skoler i Skelby, Hammer og Margretheskolen og det er rent politisk spin når man samtidig lukker den store byskole Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

I dagens Sjællandske analyseres der på SFs troværdighed når SF i Næstved springer fra skoleforliget med S-R og K. Det er naturligvis altid akademisk interessant at kloge sig på det, men mere vigtigt for forældrene er det, hvad sagen så ender med.

Jeg håber på det ender med at hele skolelukningsplanen vælter og det må også være det rigtige, hvis man går ind får nærhed og det lokale som SF jo gør.

I virkeligheden viser skolesagen jo noget helt nyt i Næstved: SF har fået ansvar! I mange år var SF den lille “terrier” som bed storebror Socialdemokratiet i haserne på vegne af de socialt dårligt stillede. Det var dengang Johnnie Funder var SFs førstedame i Næstved Byråd i 70´erne og 80´erne. Politisk var det risikofrit for Socialdemokratiet havde altid flertallet, men mon dog ikke der også er blevet lyttet til SF. Det tror jeg.

Senere kom en lang periode, hvor SF var med “i regering.” D.v.s. man var en del af konstitueringsaftalerne efter byrådsvalg og en del af flertallet bag borgmester Henning Jensen. Man fik formandspost og økonomiudvalgspost som betaling. Det var også en rolig periode for SF, der måske var blevet lidt mere midtsøgende, men Socialdemokratiet havde flertallet og i øvrigt så var det normalt næsten hele byrådet, lige fra Venstre til SF som var fælles i konstitueringsaftaler.

Nu derimod, har SF for første gang reel indflydelse. Det er SFs mandater som afgør om der skal lukkes skoler. SF kan ikke længere gå ind i et forlig og sige “vi vil være med ved bordet, men det er jo ikke som som bestemmer.” Det er slut. Nu er det SF som bestemmer. I denne sag om der skal lukkes skoler eller ej. SF har de afgørende stemmer og ansvaret er klart placeret hos SF!

Det er nyt. SF kan ikke længere gå i læsiden af Socialdemokraterne for S har mistet deres store flertal og derudover så er hverken V, K eller DF med i konstitueringen. Konservative er ganske vist med i skoleforliget, men det brede flertal bag Henning Jensen og det brede flertal bag skolepolitikken er væk. Venstre og DF vil ikke lukke skoler, så afgørelsen ligger hos SF.

Det bliver interessant at se, hvordan SF forvalter det ansvar og den indflydelse. Nu er SFs byrådsmedlemmer i hvert fald nødt til at drage selvstændige konklusioner for sagen er ikke “alligevel afgjort af S-flertallet.” S-flertallet eksisterer ikke mere.

Avisens akademiske analyse er dermed også irelevant. Den politiske virkelighed er ny og anturligvis må man forvente at store forlig skal drøftes i SFs bagland og gruppe. Det kan ikke komme bag på nogen.

Egentligt synes jeg det er modigt af SF at melde klart ud: Det her skal vi drøfte først, i stedet for bare at dukke sig og gøre som Socialdemokraterne vil.

Det er også politisk ganske klart, at vil SF fortsætte med at være store i Næstved Byråd, så er SF nødt til at handle selv og ikke blive et “reserve-socialdemokrati,” for så vil vælgerne ved næste valg vide at reducere SF til normal størrelse, nemlig fra 4 mandater til 1 eller 2. Venstrefløjens vælgere har næppe brug for to socialdemokratier i byrådet.

Man kan så undre sig over at hele denne skoleproces skal forhandles bag lukkede døre – S og R tør åbenbart ikke gøre det i de politiske udvalg.

Tags: , , , , , , , , , ,

Hvad nu? Nu har et flertal i byrådet jo lavet et forlig der betyder mange skolelukninger. Så er sagen vel afgjort?

Ja – og nej. I politik er det som i fodbold: Kampen er først slut når dommeren har fløjtet og det er ofte sket at der er scoret i sidste minut – ja de sidste sekunder, hvor tilskuerne allerede var på vej væk fra stadion.

Såden er det også i politik. Indtil Næstved byråd d. 20.12. har besluttet sig, så er sagen ikke afgjort.

Jo, Børneudvalgsformanden, borgmesteren, Lars Hoppe Søe og de konservative vil gøre hvad de kan for at “lægge låg på” og sige: “Der kommer ingen ændringer.”

Men, på den anden side er lokalpolitikere kun mennekser. De fleste er påvirkelige med gode argumenter og alle er påvirkelige, hvis rigtig mange forældre og elever er imod beslutningerne. Så kan der måske alligevel findes alternativer.

Venstre har fremlagt en plan, der sparer alle pengene ind, uden at lukke skoler. Det kan lade sig gøre. Se tidligere indlæg her på siden.

Min opfordring til forældrene ved de lukningstruede skoler er derfor: Kæmp videre, lige til d. 20.12. Kontakt til byrådsmedlemmerne, partierne bag skoleforliget, borgmesteren. Det er dem som skal vide, hvilke konsekvenser det her har i praksis, i den hverdag som børnene får, hvis skolen lukkes.

Det er nemt at se på tal og som politiker puste sig op og tale om “det nødvendige.” Men, der er en virkelighed bag tallene og det er den virkelighed som forældre og elever må fortælle byrådet – før beslutningen træffes.

Tags: , , , , ,

« Older entries