slattenpatten og hendes døtre

You are currently browsing articles tagged slattenpatten og hendes døtre.

I al ubemærkethed (i hvert fald en god del mindre bemærkethed end “Slattenpattens” opstilling), så har en drage ved navn Næssi indtaget Næstved.

Næssi ved Grønnegades Kaserne

I modsætning til Næssi´s nok mere kendte navnesøster fra Loch Lomond i Skotland, så skjuler Næssi sig ikke i for offentlighedens øjne, men lader sig gerne se. Ja, Næssi er står og breder armene ud til velkomst flere steder i Næstved By.

De der kender Næstveds historie kender også beretningen om Fladsåtrolden, men at der også skjulte sig en drage i byen var nok ukendt for de fleste.

Men, for nogle få år siden “gravede” kommunale embedsmænd fortællingen om Næssi frem. Det viste sig nemlig på det tidspunkt at Næstved by – set fra oven på et landkort – lidt lignede konturen af en drage og man besluttede at bruge denne dragefigur i kommunen, navnlig overfor børn og Næssi er blevet et kendt og elsket symbol blandt byens børn.

Nu er Næssi så stillet op i byen og byder med åbne arme byens børn, borgere og andet godtfolk velkomment. Næssi er en god drage, så børn kan trygt røre og klappe Næssi.

Ideen til at stille Næssi op her i byens jubilæumsår forlyder det kommer fra kulturdirektøren i Næstved kommune, efter inspiration fra Berlin hvor byens vartegn bjørnen jo står mange steder i byen. Det er en rigtig god idé.

Smag og og behag er jo forskellig, men personligt synes jeg at Næssi som er dekoreret af forskellige skoleklasser fra Næstveds skoler er noget mere spændende og imødekommende, end den dyre bronzestatue af “Slattenpattens døtre” på Axeltorv som retteligt burde stå bag tæt budskads og ikke på byens fornemme torv.

 

Næssi fås i øvrigt også som bamse og i et meget fint udlipsark.

Tags: , , , , , ,

Så blev “Slattenpatten og hendes døtre” afsløret på Axeltorv i går d. 15. juni.

Jeg må indrømme, at jeg synes stadig ikke den er køn, ja ret beset det modsatte. Det sete afhænger af øjnene som ser, så andre kan givet set noget helt andet, men den mest hørte bemærkning i går (i hvert fald i mine øren) var at “kunst skal provokere.” Ja, det skal kunst, men forhåbentligt også mere end det! 

Et af problemerne er at skulpturen er nærmest lidt provensiel i sin tilgang til stedet. Som om den ikke vil mere end provokere og sige “i Næstved kan vi også, det med kunst.” Derfor bliver den provinsiel og er der noget en provinsby jo i øvrigt ikke har lyst til at være er det provinsiel. Som et par estimerede arkitekter udtrykte det “Hver provinsby sin Bjørn Nørgaard skulptur”.

Hvis man absolut gerne vil have den, burde den stå ved Rønnebæksholm. Der har vi kunst og kultur – ikke mindst på byens torv.

Provsten holdt en fin tale ved indvielsen tirsdag, hvor han malende berettede om kong Valdemar Atterdag jog ud om natten fulgt af 3 sorte hunde med glødende tunger for at slå “slattenpatter” ihjel.

Jeg må indrømme, jeg er tilhænger af Valdemar Atterdag end “Slattenpatten”.

Tags: , , , , , ,

Næstved skal være stolt af, at Horsens Kunstmuseum vil udstille Slattenpat-skulpturen siger tidligere byrådsmedlem Lindy Nymark Christensen (S) i Sjællandske i dag, som en kommentar til denne artikel i avisen.

Til det kan jeg kun sige een ting: Horsens må ikke alene have lov at låne den – de må beholde den!

Tags: , , , , , ,