Team Næstved

You are currently browsing articles tagged Team Næstved.

Team Næstved holder familiefest for skattekroner fra Sjællandskes overskrift da Peder Bo Larsen (V) og Lars Hoppe Søe (B) gik frem og kritiserede Team Næstved.

Oprindeligt var Team Næstved en god idé: Penge fra erhvervslivet dobles op med penge fra kommunen og gives til eliteidrætsudøvere i Næstved kommune. Ved fælles hjælp kunne sponsorer fra virksomhederne og kommunen altså gøre noget f0r de lokale elitesportsfolk.

Men, som årene er gået er pengestrømmen fra erhvervslivet tørret ind og Team Næstved er blevet mere ensidig. Navnlig to ting kan kritiseres:

1. Papirpenge som tilskud. Det hedder at kommunen giver støtte “krone til krone.” Men, nogle af de penge som Team Næstved vil have doblet op med kommunale penge er ikke rigtige menneskepenge. Det er f.eks. værdien af annoncer i avisen eller værdien af mad/kaffe sponseret af hoteller. Den går ikke. “Krone til krone” betyder rigtige menneskepenge. Skatteyderne skal ikke betale rigtige kontanter, hvis erhvervslivet ikke vil.

2. Sammenblandingen i bestyrelsen og fokus på basket. Der er skrevet så rigeligt om kasketproblemer i Team Næstveds bestyrelse, men det er naturligvis kritisk hvis de samme personer har flere interesser samtidig. Så kan uvildigheden blive betvivler og det er ikke sundt for nogen organisation. Desuden har basketholdet  “Team FOG Næstved” fået meget store støttebeløb gennem årene – har det været en rigtig fordeling? Hvorfor ikke give mere til de enkeltudøvere som ikke har store sponsorer som KPMG, Max Bank og Super Best i ryggen, sådan som basketholdet har.

Nu er det så rettet kraftig kritik af Lars Hoppe og Peder Bo, for at de har påpeget problemerne. Den kritik, bl.a. fremført af Lindy Nymark Christensen (S) på byrådsmødet mandag d. 14.9. er helt urimelig. Peder Bo og Lars Hoppe har flere gange de seneste 2 år fremført deres kritik, men for døve øren. De har bl.a. været til møde med borgmester Henning Jensen (S), men uden resultat. Nymark kan derfor godt pakke sit skyts ned. Peder Bo og Lars Hoppe har været fremme i god tid, men man gad ikke lytte. Så er det klart at sagen bliver til en historie i dagspressen på et tidspunkt. Det er borgemsteren, Socialdemokraterne og Team Næstved selv skyld i.

Nu skal man se frem. Et forslag kan være, som Peder Bo har foreslået i Venstre, at man fremover lader Folkeoplysningsudvalget fordele pengene og altså afskaffer Team Næstveds bestyrelse. Så kan man ikke anklage nogen for kasketforvirring.

Alternativt bør hele Team Næstved bestyrelsen træde tilbage og gøre rent bord ved at lade nye komme ind og starte på en frisk.

Tags: , , , , , , , , , ,