tybjerg

You are currently browsing articles tagged tybjerg.

Så bliver der måske alligvel helt op til 26 elever i klasserne.

I Børneudvalgets beslutning fra i mandags valgte at et flertal bestående af S, SF og konservative  at øge klassekvotíenten til 26. Man må sige, at løfterne fra valgkampen, ikke mindst fra S og SF, åbenbart er godt og grundigt glemt.

Det har konsekvenser for en lang række andre skoler i hele Næstved, for der bliver – såvidt jeg husker – 9 klasser på forskellige klassetrin over hele kommunen skal slås sammen.
F.eks. bliver der slået klasser sammen på Hyllinge Skole, Lundebakkeskolen og Kalbyrisskolen.

For forældre og bør på Capionskolen er sagen fortsat der, at det er skolebestyrelsen som bestemmer. Altså enten Tybjerg-børn til Herlufmagle eller Herlufmaglebørn til Tybjerg.

Men, der er dog givet mulighed for samlæsning af små klasser. Det bliver aktuelt på f.eks. Hyllinge skole med 0-klasse og 1-klasse. Og, det kan også være muligt på Tybjerg at en lille 0-klasse læser sammen med 1-klasse.
Hvis man vælger det, kan man måske komme uden om problemerne, men det kræver så at Capionskolen laver “2½” 0-klasse til august.
Kun Lars Hoppe Søe og jeg selv gik ind for 24 elever i klasserne, så man kunne sikre 3 0-klasser på Capionskolen. Jeg mener det er uholdbart skulle køre eleverne mellem de to skoleafdelinger og jeg tror personligt at der vil være behov for begge skoler i fremtiden.

Det bunder altsammen i økonomi og nu fik vi at vide på mødet i mandags at der mangler 5 mio. i skolevæsnet til næste år. Derfor vil man hæve klasskvotienten til 26, men det er jo kun en nødløsning. Der skal simpelthen flere penge til folkeskolen i Næstved, hvis man vil have en ordentlig skole. Det forekommer mig også at forvaltningen er meget “stiv” i deres tilgang til tingene.

Omkring evt. lukning, så kan det være, at det kommer op generelt. Om 3 uger fremlægger embedsmændene en rapport om skolerne i Næstved kommune og de vil givet foreslå lukning af nogle skoler, men vil selvfølglig ikke sige hvilke.
Men, lukning er heller ikke nødvendigvis en løsning, for det er jo ikke givet at der automatisk er plads til de børn som skal flyttes – og så skal kommunen bygge for penge kommunen heller ikke har.

Nu kommer sagen så i byrådet d. 23.3. og byrådet må træffe sin afgørelse.

Tags: , , , , , , ,

24 eller 26 elever i klasserne? Svaret svæver stadig i det ukendte efter at socialdemokraterne i aften bad om, at byrådssagen om klassedannelse for 0-klasserne 2010/2011 blev sendt tilbage i Børneudvalget.

Venstres holdning er klar: Vi siger max. 24 elever. Dels for at øge rummeligheden i folkeskolen. Dels for at sikre, at ingen elever flyttes mellem skoleafdelingerne, mod forældrenes vilje.

Vi mener, at der bør være 3 0-klasser  på Capionskolen: 1 på tybjerg og 2 på Herlufmagle. På samme måde skal der etableres en ekstra klasse på Susålandets skole, og der kan blive en ekstra 0-klasse på både Ll. Næstved Skole og Holsted Skole.

Max. 24 elever er det rigtige valg. Gennem flere år er der sparet på skoleområdet i Næstved kommune. Nu er det tid at øge rummeligheden og samtidig sikre de mindre skolers børnehaveklasser (0-klasser).

Her til aften turde socialdemokraterne ikke stemme 26 elever i klasserne igenem. Forhåbentligt giver en ekstra behandling i Børneudvalget tid til at tænke sig om og finde en løsning, som både sikrer rummeligheden og de små skoler.

Tags: , , , , , , ,