udbud

You are currently browsing articles tagged udbud.

Der var en del drama i byrådssalen tirsdag d. 1.2. da de konservative stillede forslag om, at anullere prækvalifikationen til de firmaer, som skal give bud på omfartsvejen om Næstved.

Sagen er, at kun 5 meget store entreprenørfirmaer er blevet forhåndsgodkendt til at få lov at give bud. Sagens kerne er om der er stillet krav om at de der skal forhåndsgodkendes skal have en mindste omsætning på 50 mio. kr. årligt, eller om den skal være 100 mio. kr. årligt for at få lov. Det er i skrivende stund uafklaret, men mon dog ikke der står det rigtige, nemlig 50 mio. kr.

Problematikken er i virkeligheden en helt anden: At politikerne i Teknisk Udvalg og forvaltningen dengang man fastlagde kriterier for, hvem der kan forhåndsgodkendes, fik sat de forkerte kriterier. Man tænkte ikke tilstrækkeligt på at mindre lokale entreprenører også skal kunne komme med i betragtning.

Man har fokuseret alt for meget på de store landsdækkende entreprenørfirmaer og har glemt, at der også kunne være lokale firmaer der ville kunne løfte opgaven. Der er gået storheds-syndrom i det og derfor går det galt, når de lokale firmaer som en konsekvens af kriterierne ikke tager hensyn til lokale.

Lektien for politikerne bør være: Tænk også på de lokale firmaer og lad være med at lægge kriterier som om det er en storebæltsbro der skal bygges så kun store firmaer kan være med.

Tags: , , , ,