udeskole

You are currently browsing articles tagged udeskole.

Det var 120  veloplagte forældre og lærere som tirsdag d. 6. tog i mod os politikere fra Børneudvalget.  Hele udvalget var i panel, minus Søren Dysted som ikke kunne deltage.

Skolens bestyrelse og forældre havde forberedt sig godt. F.eks.  med talmateriale, der viser at Rønnebæk skole (og Grønbroskolen) er de to billigst drevne skoler i Næstved kommune. Man kunne også dokumentere, at der på Rønnebæk skole er 5% råderum i budgettet, og at der er til efteruddannelse af lærere. Det skyldes uden tvivl den effektive ledelse på skolen og lidt efter devisen: “Man kan, hvad man vil.” Det kunne andre skoleledelser uden tvivl lære af.

Skolen blev også fremhævet som rollemodel, nemlig som en grøn skole, hvor man i særlig grad er obs på miljø, natur og CO-2. Og, hvor man bruger ude-skole meget. Man er simpelthen bare mere udenfor, end på andre skoler og det giver selvklart mere motion og bedre naturforståelse.

Alt i alt et billede på en skole som absolut ikke fortjener at blive lukket, men snarere rost for sin indsats med inklusion, miljø, økonomisk bevidsthed og pædagogik.

Det var i hvert fald det indtryk jeg gik hjem med, og mon ikke også flere af de andre paneldeltagere havde det sådan.

Tags: , , , , , , , ,