VK-regeringen

You are currently browsing articles tagged VK-regeringen.

Nogle gange må man undres over, om Helle Thorning-Schmidt egentligt lægger mærke til, hvad hun siger. F.eks. har hun udtalt til DR:

“Regeringen har haft ti år til at vise, hvad de kunne i den økonomiske politik. Det er jo ikke Villy Søvndal og jeg, der har skabt dårlig vækst i Danmark. Det er den siddende regering, og det ansvar bør de påtage sig, siger Helle Thorning-Schmidt.”

Ti år? Mig bekendt så har langt langt de fleste danskere fra år 2001 og i hvert fald frem til år 2008  oplevet et hidtil ukendt økonomisk opsving! Aldrig er der blevet solgt så mange udekøkkener og fladskærme. Aldrig er er den offentlige sektor vokset så meget, aldrig er der ydet så meget service og det er vel de færreste der ikke stadig har råd til et par ferierejser til udlandet hvert år.

Så ramte finanskrisen Danmark, ja, i 2008 ligesom den ramte resten af verden. Man, at skyde skylden for finanskrisen på VK-regeringen er jo lige så usagligt, som at påstå der har været dårlig vækst de seneste 10 år. Det er jo direkte forkert.

Endda har finanskrisen ramt Danmark mindre hårdt end andre lande, fordi Danmark havde et godt overskud på statsbudgettet til at stå imod med.

Nu står vi så overfor at sikre en langsigtet fornuftig økonomi og her fortsætter Villy og Helle med gammeldags socialdemokratisk politik: Højere pris på cigaretter, højere skat og nye afgifter f.eks. på flyrejser.

Det vil i hvert fald ikke skabe nogen vækst i Danmark.

Tags: , , ,

Det var en glad borgmester Henning Jensen (S) som forleden beroligede Sjællandskes læsere: Der kommer ikke skattestigning i 2010.

Det havde de fleste allerede luret, for 2009 er valgår og selvom S/SFs kærlighed til højere skatter er velkendt, er det dårlig strategi for S at sætte skatten op lige før folk skal stemme.

Desuden har VK-regeringen tilført så mange millioner til Næstved, at budget 2010 igen hænger sammen. Tak til Claus Hjort Frederiksen for det.

Men, situationen er alvorlig. På bare 4 år har det socialdemokratiske byrådsflertal spist sig igennem en kassebeholdnig fra 356 millioner pr. 1. januar 2006 til – i bedste fald – 40 millioner pr. 1. januar 2010. Det er ca. 216.000 kr. om dagen, hver dag i 4 år.

Ikke engang med skattestigninger og ny dækningsafgift har S kunnet rette økonomien op. Pengene er fosset ud af kassen og borgmesterløftet fra 2005 om at alle ville få lavere skat blev som bekendt ikke til noget.

Før socialdemokraternes traditionelle defensor Torben Nielsen (SF) siger: Det er regeringens skyld; må jeg stilfærdigt påpege nogle af årsagerne: Dyrt rådshusbyggeri! Overambitiøse salgspriser på kommunale bygninger. Manglende slankning af administrationen (det er først ved at ske nu). Dårlig projektstyring. Altsammen noget, der ikke er “regeringens skyld,” men besluttet på Næstved Rådhus.

Efter 4 år med S-flertal er der nu brug for fokus på kerneområder, konsekvens, udlicitering og økonomistyring – og et andet flertal i Næstved Byråd.

Tags: , , , , , ,